Tilbage til oversigt

Nederlag i Aalborg

Det blev til endnu et nederlag

Vi havde chancen for at rejse os i Aalborg, men måtte til slut se os slået med 25-22.

Efter en godkendt start og 9-9 efter 22 minutter, kunne vi ikke holde ved og gik til pause, nede med 14-10.

2.halvlegs start blev fatal for os og Sander Sagosen gjorde i den periode det onde ved os og efter 6 minutter spillet af halvlegen var vi nede med 18-11 og det så for alvor svært ud.

Så hanker vi alligevel op i os selv og kommer tilbage i kampen og er helt oppe på 22-20 mod et rystet Aalborghold.

Vi formår dog ikke at holde fast og mister i denne periode hovedet et par gange og laver nogle dumme fejl, der gør at det ubesejrede tophold også kunne trække sig sejrsrigt ud af denne kamp.

Der var muligheder for at vinde kampen, hvilket vi ikke gjorde. Alligevel var der flere lyspunkter i kampen, der endnu engang viser at vi kan spille helt tæt med de bedste.

I kampen var der også flere positive tendenser og forsvaret kom rigtigt godt igang i 2. Halvleg. Samtidig blev der leveret flere gode individuelle præstationer og det fra Espen Christensen, Magnus Jøndal og Frederik Clausen.

Alt det positive skal tages med til næste kamp, der nu er så vigtig at den skal spilles som en finale. Vi møder Ribe/Esbjerg på udebane næste lørdag.