Tilbage til oversigt

OL-guldvinder hjem til Gudme

Lørdag byder GOG på kamp mod Skanderborg i den ene hal og sponsorcykelløb i den anden. Mens GOG-spillerne skal sørge for en sejr og to point i den ene hal, så skal en tidligere GOG-profil være med til at cykle penge ind til klubben i den anden hal.

 

Han har spillet fire sæsoner i GOG. Han har vundet DM-guld med de gulblusede fra Gudme to gange. Han har prøvet at vinde EM og OL og Champions League. Han er hurtig på fødderne og meget scoringssikker. Og så elsker han hotdogs og Faxe Kondi.

 

Det er en tidligere GOG’er, der stadig er aktiv på højeste niveau, men som har valgt at bruge sin lørdag eftermiddag til at cykle støttekroner ind til GOG og velgørende formål.

 

Og hvis du ikke har gættet det, så er det selvfølgelig Lasse Svan, der kommer til SEF Arena på lørdag. Højrefløjen, der lige nu spiller for Flensburg-Handewitt, kommer og giver en hjælpende pedaltur på sin gamle hjemmebane.

 

Vil du også en tur til SEF Arena til kampen på lørdag, så køb din billet HER