Tilbage til oversigt

Optakt til Ribe-kamp

I dag er det en af ligakollegaerne, som holdet fra Gudme skal møde.

 

Ribe Esbjerg HH havde sidste år en rigtigt flot sæson. Som nyoprykker blev de nummer ni og nåede kun lige akurat ikke med i slutspillet. Undervejs havde Ribe taget nogle flotte skalpe, heriblandt slog de BSV på udebane i Silkeborg. Så det er absolut ikke et hold uden evner, som GOG skal møde i dag.

 

Rutinerede kræfter som Rasmus Berthelsen, Dennis Mathiasen, Jeppe Riber og Simon Krogh (nu ass. træner) er alle stoppet. Den modsatte vej er Mathias Helt kommet fra Skanderborg, Søren Nørgaard fra Lemvig som sidste år blev kåret til bedste spiller i første division, og højrefløjen Morten Vium er kommet til fra Skjern.

 

Det bliver spændende, at se om GOG kan fortsætte de sidste 20 minutters fremragende spil fra i går. Der er tre kampe tilbage inden det går løs i Nordsjælland næste søndag, og her er det vigtigt, at vi konverterer de 20 gode minutter til 60.

 

Læs referat umiddelbart efter kampen i dag.