Pyhhh, sejr over Århus Håndbold
GOG kæmpede sig onsdag aften til endnu en sejr i ligaen. Den første sejr i denne sæson hjemme i SU’VI:T Arena, hvor modstanderen var Århus Håndbold. På tavlen stod cifrene 33-30 efter kampen, men undervejs i anden halvleg var GOG lige ved at sende de to point til det jyske.
GOG var foran 20-17 ved pausen og 30-24 med ni minutter tilbage. Det forspring indhentede Århus, så GOG kun førte med et mål med tre minutter tilbage. Men et par vigtige scoringer af Lasse Møller i de sidste minutter sikrede at begge point blev i Gudme.
Lasse Møller blev også topscorer for GOG med 11 mål i kampen.
Næste opgave for GOG er hjemmekampen i Champions League på søndag mod Medvedi fra Rusland. Køb billet her.