Tilbage til oversigt

Pytlick på Efterårets Hold og i VM-bruttotrup

Et forrygende efterår for unge Simon Bogetoft Pytlick bliver nu også anerkendt med en plads på Efterårets Hold. Det 20-årige GOG-talent er i gang med sin første sæson som fast spiller på GOGs ligahold og sikke en debut for spilleren med gult blod i årene. Begge forældre – Jan Pytlick og Berit Bogetoft – har været spillere og trænere i GOG.

De flotte præstationer har landstræner Nikolaj Jacobsen også set. Her kort tid før VM begynder har Jacobsen ændret i VM-bruttotruppen, og her er Simon Pytlick nu med på listen. Læs mere her.

 

Efterårets Hold i HTH Herreligaen er: 

Målvogter: Simon Gade, Aalborg Håndbold 29,31 MEP (genganger fra sidste år) 

Venstre fløj: Bjarke Christensen, Mors-Thy Håndbold 59,6 MEP 

Venstre back: Morten Hempel Jensen, TMS Ringsted 67,26 MEP 

Playmaker: Simon Pytlick, GOG 53,45 MEP 

Højre back: Peter Balling, KIF Kolding 69,14 MEP  

Højre fløj: Andreas Flodman, KIF Kolding 56,73 MEP (genganger fra sidste år) 

Stregspiller: Miha Zvizej, Ribe-Esbjerg HH 55,35 MEP 

  

Se video med Efterårets Hold her: https://youtu.be/V436XGWWE0w 

 

Om MEP-systemet  

MEP er et udtryk for, hvor effektiv den enkelte spiller er i alle angrebs-facetterne. Eksempelvis giver mål og assist plus point, mens brændte skud og fejlafleveringer giver minus. På baggrund af alle aktioner opnår den enkelte spiller et samlet point-antal efter hver kamp, der viser, hvor effektiv han har været sammenlignet med alle de andre spillere. MEP scoren akkumuleres fra kamp til kamp, hvorefter der skabes et samlet overblik over, hvilke spillere, der gennemgående er mest effektive i HTH Herreligaen. Dette kategoriseres på hver position og dermed kåres Efterårets Hold.