Tilbage til oversigt

Så starter 888Ligaen

Så er det blevet tid til sæsonstart i 888Ligaen. Efter en lang forsæson, så venter der os en spændende sæson. Vi glæder os til at byde jer alle sammen velkommen i GOG Arena til en sæson, der forhåbentlig vil blive lige så god som sidste sæson. Lige siden vi kom tilbage i ligaen, har vi forbedret os placeringsmæssigt. Det ser vi ikke nogen grund til at ændre på, selvom vi ved at det bliver en kæmpe udfordring. Sidste sæson bød som bekendt på deltagelse i Final4, hvor det blev til en sølvmedalje og en bronze medalje i ligaen. 

Sæsonens første kamp er i GOG Arena onsdag d. 14/9 kl. 19:30, hvor vi tager i mod Mors/Thy håndbold.

Mors/Thy er lidt en ubekendt faktor i det, de har skiftet rigtigt meget ud i truppen, op til sæsonen. Her har de sagt farvel til meget store profiler i Tobias Ellebæk og Jonas Porup, der er skiftet til henholdsvis Aalborg og Tvis. Op til sæsonstart har de spillet 3 test kampe og en pokalkamp. Her er det blevet til 2 nederlag i mod TTH og 1 sejr i mod GOG’s pokal modstander Lemvig-Thyborøn håndbold. I Santander cuppen blev det til et nederlag til Aalborg.

Sidste gang GOG spillede i mod Mors/Thy håndbold, blev det utrolig tæt. En GOG sejr på 24-23, hvor Espen Christensen i de døende sekunder reddede et skud fra Mors/Thy sikrede sejren. Her spillede GOG i 12 minutter af anden halvleg noget af det bedste forsvarsspil i sæsonen, og det lykkedes kun for Mors/Thy at score 1 mål i det tidsrum. Om det bliver ligeså spændende i morgen, kan kun tiden vise. Men vi håber og tror selvfølgeligt på en sejr til de gule.

Vi glæder os til at præsentere de nye spillere i GOG Arena og ser frem til en spændende sæson. Forhåbentligt startende med en sejr over Mors/Thy.

Kampen spilles i GOG Arena onsdag d. 14/9 kl. 19.30

 

Mors/Thy´s seneste resultater:

 

Mors/Thy – TTH 22-23

Mors/Thy – lemvig 26-18

TTH – Mors/Thy 24-23

Santader cup: Mors/Thy – Aalborg 21-28