Tilbage til oversigt
Liga

Stillingsopslag: Kommerciel Direktør

GOG er dansk mester i håndbold på banen og vil også være det uden for banen.

I GOG har vi en passioneret og ambitiøs tilgang til alt, hvad vi gør, hvorfor vi nu ønsker at indfri og udvikle klubbens store kommercielle potentiale. Derfor søger vi en stærk profil, der kan stå i spidsen for de kommercielle aktiviteter og hjælpe os med at forløse det potentiale GOG har.

GOG søger derfor en kommerciel direktør (CCO) til at tage det overordnede ansvar for at udvikle virksomhedens kommercielle organisation, så forretningen løftes til næste niveau.

Stillingen er nyoprettet og vil have reference til administrerende direktør Kasper Jørgensen, ligesom der vil være tæt samarbejde med kommerciel chef Mads Bruus.

Om jobbet

Den Kommercielle Direktør får ansvaret for at udvikle GOG’s kommercielle aktiviteter, herunder den strategiske ledelse og operationaliseringen heraf. Dette vil ske i samarbejde med GOG’s administrerende direktør.
Jobbet vil både være i relation til B2B- og B2C-kunder, hvor det overordnede ansvar samt salg og opfølgning af de vedtagne strategier vil være den Kommercielle Direktørs ansvarsområde. Man får dermed både udviklende og udførende opgaver som en del af jobbet som CCO.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse og udvikling af den kommercielle strategi
  • Overordnet ansvar for eksekvering af den kommercielle plan og tilhørende budget
  • Salg af partnerskaber og ydelser – herunder forhandling af kontrakter
  • Operationelt ansvar for samarbejdet med nuværende og fremtidige partnere
  • Implementere væksttiltag og sikre gennemførelse af strategiske beslutninger
  • Deltagelse i udvalgte bestyrelsesmøder
  • Løbende holde sig orienteret om nye tendenser hos alle kommercielle interessenter

Din profil

  • Du har en veludviklet forretningsforståelse og er god til at identificere salgsmuligheder.
  • Du mestrer det langsigtede strategiske salg, hvor der skal bygges netværk og skabes fortrolighed hos beslutningstagere og interessenter på flere niveauer.
  • Du har en god og kreativ kommerciel forståelse ,og kan se muligheder for både B2B- og B2C-kunder.
  • Du har en naturlig evne til at imødekomme partnere og skræddersy ydelser til deres behov.
  • Du besidder en udpræget lyst til at sælge og arbejder resultatorienteret med dit salg.
  • Du har dokumenteret erfaring og succes med salg og forhandling af kommercielle aftaler
  • Du besidder et indgående kendskab til sportens dynamikker og har gerne erfaring fra tidligere job, i sportens verden
  • Du skal være afklaret med, at du ikke bliver en del af den sportslige afdeling.
  • Du betragter jobbet som en livsstil og er forberedt på, at der i sportens verden vil være aften og weekend arbejde.

Ansøgning bedes sendes til ca@onenexus.dk og ved evt. spørgsmål kan Carsten Albrektsen kontaktes på +45 29 66 34 86

Ansøgningsfrist d. 1. marts.