Tilbage til oversigt

Teambuilding tur

I lørdags tog truppen på en teambuilding tur. Programmet stod på en intern konkurrence i match race. Formålet med turen var at få styrket sammenholdet på holdet, og få både de nye og gamle spillere tættere på deres nye holdkammerater.

Spillerne havde en kanon tur, med mange udfordringer på ruten. Spillerne kendte ikke reglerne særlig godt, hvilket var med til at gøre det hele mere spændende end det burde have været.

Frederik Krabbe var tæt på at få en bom i hovedet, da hans holds båd var lige ved at kollidere med båden bestående af Frank Mikkelsen, Esben Christensen, Niclas Kirkeløkke og Jon Lidenchrone.

Vinden var i lørdags ekstra hård, hvilket gjorde at spillerne kæmpede en hård og brav kamp for at komme først over målstregen.

Match race er sejlsportens svar på Formel 1. Vinderholdet endte med at være båden bestående af; Frederik Clausen, Torsten Laen, Magnus Jøndal og Lasse Rosendal, imens båden med Frank Mikkelsen, Esben Christensen, Niclas Kirkeløkke og Jon Lidenchrone blev sidst.