Tilbage til oversigt

Topklasse fra GOG i EHF European League

Der var snak om træthed hos fynboerne efter en coronapause med sygdom, hvilket ikke var til at se i Phønix Tag Arena denne tirsdag. Der var fart over feltet og højt niveau fra start. GOG, med en storspillende Mathias Gidsel i spidsen, skabte bevægelse hos de ungarske spillere fra Grundfos Tatabanya KC.

Opgøret blev en jævnbyrdig affære med spænding til det sidste. Målvogter Piotr Wyszomirski voldte problemer for GOG i anden halvleg, men scoring nummer elleve fra Mathias Gidsel satte prikken i over i’et og gav GOG en sejr i den første af to kampe på 32-35. 

Returopgøret spilles i morgen – samme tid samme sted – d. 9/12 kl. 17.00.

Opgøret sendes på TV3 MAX.