Tilbage til oversigt

Tro på os selv i vanskelig hjemmekamp

GOG tager i aften imod Skjern håndbold. Frank Mikkelsen ser frem mod kampen med fire hurtige spørgsmål.

 

Hvad er Skjern for en størrelse?

– Skjern er et rigtig godt hold, der har haft gavn af den landsholdspause der lige har været. Inden jul var de ikke specielt godt kørende, men det ser ud til at de har fået styr på tingene og er kommet rigtig godt fra start efter pausen.

 

Hvilke spillere skal man holde øje med?

– Man skal holde øje med alle deres spillere. De har gode spillere på samtlige positioner, dog med Henrik Mølgaard, Nikolaj Markussen og Kasper Søndergaard, som de mest fremtrædende navne.

 

Hvad forventer du dig af kampen?

– Jeg forventer helt klart, at vi kan presse Skjern måske endda tage begge point. Men det kræver endnu en meget koncentreret indsats med fokus på de ting, vi er rigtig gode til, og så skal vi skal løbe med dem, som vi altid gør mod alle hold. Det kan give de nemme mål, som kan give os rolighed og sikkerhed til at få bygget noget ordentligt angrebsspil op, når vi kommer dertil.

 

Hvordan står holdet rustet til kampen?

– Jeg synes vi står rustet godt til denne udfordring. Vi har haft en god seneste periode. Der bliver trænet godt, aftalerne i begge ender af banen sidder mere og mere i skabet, og vi tror virkelig på at alt kan lade sig gøre.

 

Kampen fløjtes op kl. 19.30 og vises direkte på TV2 sport