Tilbage til oversigt

Øv! GOG fightede, men Aalborg tog pokalen

GOG taber desværre finalen i Santander Cup til Aalborg Håndbold med 30-27.

 

GOG kom bagud 9-3, da holdet mistede spilstyrer Morten Olsen, der fik direkte rødt kort. Men derfra fik spillerne kæmpet sig flot tilbage i kampen. Unge talenter som bagspiller Mathias Larson og målmand Mathias Rex havde flere flotte aktioner. Også Emil Madsen spillede flot, blev GOG’s topscorer med otte mål og blev efter kampen kåret til Pokalfighter i dagens finale.

 

Stort tillykke til Aalborg Håndbold med pokalen. GOG kommer stærkt igen, når der igen er medaljer på spil. I dag var en flot fight, men desværre var det ikke nok i dagens finale.

 

På tirsdag venter endnu en vigtig kamp for GOG. Holdet skal spille 1/8-finale i European League på udebane mod spanske Irun.