Vi er tilbage – og melder klar til kamp!
Den ærgerlige kamppause grundet Corona-smitte er nu slut! GOG-mandskabet skal atter igen spille om vigtige point, og er dermed “Back in the Game” … bogstaveligt talt. Det sker denne lørdag, hvor Bjerringbro-Silleborg gæster Phønix Tag Arena til et topopgør i HTH Herreligaen. Cheftræner Nicolej Krickau udviser stor glæde over at være samlet som hold igen og konstaterer inden det kommende opgør: “Vi har fået lagt i hvert fald den mentale del af corona bag os, så nu må vi se hvordan det ser ud med det fysiske”.
De to modstandere har en fortid af yderst tætte opgør – blandt andet årets pokalsemifinale. Cheftræneren forudser også denne lørdag som en ekstremt svær kamp. Fokus for GOG vil ligge på ikke kun at skulle finde tilbage hinanden, men også til det flotte niveau som har vist sig i første halvdel af sæsonen.
Kampstart lørdag d. 5/12 kl. 16.00. Du kan følge opgøret på tophaandbolds livescore.
Mediepartner – Kokken og JomfruenPersonlig sponsor Nicolej Krickau – Midtfyns Totalservice