VM stjerner vendt hjem til Gudme
Hverdagen vender så småt tilbage i GOG, men for de norske spillere er VM noget helt særligt at kigge tilbage på. Norges ambition var at gå videre fra gruppespillet som nr. 1 eller 2. Gennem turneringen så man at spillet blev bedre og bedre for hver kamp.
Efter en spændende og hård kamp i semifinalen som endte med en sejr over Kroatien på 28-25, var de norske håndboldherrer nu klar til at stå over for VM værterne fra Frankrig. Kampen endte til Frankrigs fordel, men selvom det endte med sølv til Norge, kan de gå fra slutrunden med oprejst pande.
Det har været en oplevelse for alle 3 GOG spillere at deltage til VM med fyldte tribuner og god stemning. Venstrefløjen Magnus Jøndal ser tilbage på VM som en positiv oplevelse: ”Det har været stort at være med til at vinde en sølvmedalje og få lov til at spille en VM-finale mod Frankrig på deres hjemmebane… Det jeg kan tage med fra slutrunden er selvtillid jeg havde under kampene og forhåbentlig fortsætte det samme spil for GOG.”
Målmanden Espen Christensen synes, at VM har været en fantastisk oplevelse og tager en masse positiv energi med hjem til GOG: ”Sammenholdet var rigtig godt, og vi havde det sjovt. Vi var 17 gode venner, der har været på tur.
Slutrunde debutanten Gøran Johannesen ser tilbage på VM som en rigtig god oplevelse. Gøran har stået lidt i skyggen af den norske VM stjerne Sander Sagosen. De mange kampe på få dage har givet Gøran 10-15 minutters spil i gennemsnit pr. kamp: ”Det har været en stor oplevelse, og jeg har fået mere erfaring… Det er gode spillere man spiller mod, og jeg har lært meget fra både modspillere og medspillere.” Selvom Sander Sagosen har en stor rolle på landsholdet, har det alligevel givet Gøran en del spilletid af en slutrundedebutant at være.
Vi ønsker de tre norske GOG spillere et stort tillykke med VM sølv.
VM er nu overstået, og GOG sætter fokus på første turneringskamp ude mod Tønder på onsdag.